Jakobskolens opfølgningsplan

Som en opfølgning på evalueringen af elevernes samlede undervisning har vi besluttet at følge op på følgende:

Læsning
Der er en årlig litteraturuge (uge 6), hvor der arbejdes med læseteknik mv.

Fysiske rammer og forbedringer
Der har gennem årene været et stort ønske om at lave flere legeredskaber for børnene i skolegården.

Tidligere har vi haft ansat en fuldtidspedel med håndværksmæssig baggrund.Dette har betydet et flot løft til vores skolegård. PT. arbejder bestyrelsen med en plan over flere år, som skal ombygge og renovere skolen på alle etager. Planlagt start er sommeren 2017.

Ligeledes bliver flere lokaler renoveret, der er bygget et nyt skur, ny gård med flere muligheder for fleksibel undervisning og leg. Derudover er adskillige døre udskiftet. Musikundervisningen er rykket til eksterne lokaler, og idrætten holder til i Hermeshallen og Korsgadehallen.

IT
Vi investerer løbende i nye bærbare computere. Ligeledes blev det trådløse netværk helt udbygget til en opkobling på 100/100. Vi har onlineprogrammer i stort set alle fag. Sidst er der indkøbt over 20 Ipads med tilhørende apps. Derudover er der fra sommeren 2017 indført "bring Your own device" for 7. - 9. klasse, med henblik på udvidelse til flere klasser senere.

Trivsel og samarbejde
Hvert år har vi emneuge i uge 41. Her tager 3. – 7. kl. på lejrskole, hvor der er forskellige emner. Som regel handler det om samarbejde i en eller anden form.

Motion
Der er indført morgenmotion et kvarter hver dag.

Evaluering:
Vi bruger pt. de Nationale test, som folkeskolen.

1.3. 2017