Jakobskolens Fritidsklub

Jakobskolens Fritidsklub er for dig som går i 4.-9. klasse på Jakobskolen. Fritidsklubben er et sted, hvor du har mulighed for at være sammen med dine venner efter skoletid, i klubbens lokaler på skolen. Elever i 3. klasse kan tilmeldes og begynde i klub fra 1.maj.

Når du er med i fritidsklubben, har du mulighed for at blive på skolen efter skoletid. Det kræver tilmelding til klubben for at eleverne i 4.-9.klasse må opholde sig i og få adgang til at benytte klubbens faciliteter og tilbud efter skoletid.

Vision

Gennem forskellige daglige aktiviteter og med fokus på bevægelse og kreative færdigheder, ønsker vi at fremme elevernes trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge pædagogiske omgivelser.

Vi ønsker at give eleverne medbestemmelse og medansvar for de aktiviteter, som finder sted, for at fremme elevernes selvstændighed.

Vi ønsker at skabe en tryg sammenhæng mellem skole og fritidsklub

Aktiviteter

I klubben er der aktiviteter for en hver smag, både for de sportslige, de kreative, de musikalske og dem som bare har brug for at slappe i sofaen eller med et brætspil.

Der bliver serveret en forfriskning hver dag, som eleverne er med til at stå for.

Fun Sport

Elsker du at få sved på panden? Elsker du at bevæge dig sammen med dine venner? Så er Fun Sport linjen for dig. På ”Fun Sport” linjen, afprøver vi forskellige sportsgrene, vi dyster mod hinanden, og nogle gange mod andre fritidsklubber. ”Fun Sport” finder sted en gang om ugen i en nærliggende hal. Fun Sport er en del af klubtilbuddet.

Kreativlinje

Kan du godt lide at tænke i billeder og elsker du at fordybe dig gennem kreative produkter? Kan du lide at give form, farve og liv til ting, som du skaber med dine egne hænder? Så skal du hoppe på krealinjen. Her har vi indrettet en legeplads, hvor de kreative sjæle frit kan boltre sig. Intet er rigtigt eller forkert, når du tager penslen i hånden. Det kreative værksted er åbent mandag, tirsdag og torsdag fra 14.00-15.30. Der kan forekomme en lille brugerbetaling.

Musikskolen

Jakobskolens Fritidsklub støtter op omkring Musikskolen, hvor eleverne har mulighed for at få privatundervisning i et instrument eller i sang. Jakobskolens Fritidsklub står ikke for tilmelding til musikskolen, men er med til at indrette et aktivitetsprogram for den enkelte elev, så eleven har mulighed for at være en del af være en del af flere ting, hvis de ønsker det. Læs mere om musikskolen her [tekst på vej]...

Sportsklubben

Jakobskolens Fritidsklub, har et tæt samarbejde med Jakobskolens Sportsklub. Vi ønsker at skabe gode rammer for at vores elever kan dyrke deres sportsgrene lige efter skoletid. Jakobskolens Sportsklub udbyder lige nu løbe og badminton.

Læs mere om Sportsklubben her, eller kontakt Sportslubbens leder, Andreas på andreas@jakobskolen.dk.

Mobilpolitik

Jakobskolen er en mobilfriskole i skoletiden. Men efter skoletid er det en vigtig forudsætning, at forældre kan komme i kontakt med deres børn i løbet. Klubben har ikke et direkte telefonnummer, hvorfor vi anbefaler at man kontakter sit barn direkte.

Vi arbejder med en strategi, hvor der ikke er et forbud mod mobiltelefoner, men derimod et aktivitetsprogram som er mere attraktivt end mobiltelefonen.

Vi ønsker at skabe et klubtilbud, hvor der også er plads til de elever, som bare har brug for at trække sig og slappe af i en af sofaerne, og spille på telefonen. Vil vi hellere have at eleverne har fællesskab omkring telefonerne i klubben, end de tager hjem og spiller for sig selv.

Der vil være en mobilzone, som er det eneste sted, hvor det er tilladt at bruge mobil.

Ansatte

Der er to faste ansatte på Jakobskolens Fritidsklub. Andreas Lindgreen er klubleder og har have ansvaret for aktiviteter ud af huset. Arvid er pædagogmedhjælper og den primært voksne i klublokalerne.  

Tilmelding, åbningstider og pris

Tilmelding til klub sker ved henvendelse til skolens kontor på kontor@jakobskolen.dk. Klubben vil være åben mandag, onsdag og torsdag kl 14:05-16:00 og tirsdag kl. 13:10-16:00 alle dage hvor skolen er åben.

Pris for klubmedlemsskab er 550,- pr måned (11 måneder pr år). Opkrævning foregår sammen med den månedlige skolepengeopkrævning.

Al kommunikation til klubben foregår via app´en ”MinForening”, som kan hentes både i Android og App store.

Udmeldelse af klubben kan ske ved skriftlig meddelelse, fra forældre til skolens kontor, med mindst 14 dages varsel op til d. 1. i en måned.